Restaurationen
Restauranten er hjertet i Munchs Badehotel.
Det var her historien begyndte i 1939, da Aksel og Linda Munch byggede det lille konditori på første sal med udsigt over klitterne og Vesterhavet. Gennem årene udviklede Linda stedet til en elsket restaurant med fokus på gode råvarer, frisk fisk og den særlige stemning, som har fået både lokale og feriegæster til at vende tilbage generation efter generation.
I dag videreføres traditionen af Tu Tran og hans team. Med respekt for stedets historie og omgivelser skaber de madoplevelser med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, frisk fisk fra Hirtshals, lokale producenter og grøntsager fra egen avl.
Fra restauranten kan du nyde udsigten over klitterne og havet, mens du oplever det køkken, der gennem mere end 85 år har været en naturlig del af Tornby Strand.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.

*