Velkommen
Munchs Badehotel
Tornby Strand
Helt nede ved stranden i Tornby finder du vores lille, familiedrevne badehotel – omgivet af intet andet end klitter, hav og en ro, der sænker skuldrene. Den smukke og rå Vesterhavsnatur taler for sig selv. Her vågner man op til duften af havet, man kan nyde gåture i klitterne og lade bølgernes brusen være baggrundsmusik til sin dag.
Naturen viser sig fra mange sider her i Tornby. Nogle dage er himlen blå, og lærkerne synger, andre dage rusker vinden, og bølgerne skummer – men uanset vejret er her altid skønt.
I vores restaurant serverer vi mad lavet af friske, lokale råvarer – altid med årstiden og havet i tankerne. Vi anbefaler at booke bord, så vi kan give jer den bedste oplevelse.
Vores hyggelige og velassorterede købmandsbutik gør, at man som gæst kan fokusere på at holde ferie uden behov for at tage til byen. Feriestemningen er intakt, og alt skal være nemt, når man besøger Tornby Strand.
Vores badehotels historie går helt tilbage til 1930’erne, hvor Aksel & Linda Munch bemærkede en voksende interesse for søndagsture ved havet. Derfor byggede den entreprenante Aksel et lille konditori på sin grund ved havet som bryllupsgave til Linda, så hun ikke behøvede at arbejde for andre. Stedet blev meget populært, og over vintrene udbyggede parret forretningen, som over årene udviklede sig til et badehotel med værelsesfløj, restaurant og købmandsbutik.
Nu drives stedet af Britta og Sara, 2. og 3. generation efter Aksel & Linda.
Ring eller send en mail til os for kommende besøg.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Vi holder åbent fra påske til efterårsferie, men tager gerne imod kommende bestillinger året rundt.







